Af Helene Holm, journalist
Ålekistevej blev anlagt som en delingsvej af bydelen fra nord til syd. På hver side af vejen lå syv lige store jordlodder. Herefter skulle gårdene flyttes ud. De oprindelige bygninger blev revet ned og genopført på de syv nye lodder. Der hvor de tidligere gårde havde ligget opførte man nu husmandshuse. De udflyttede gårde blev navngivet efter de gamle marknavne eller efter de tidligere gårdejere. Nogle af navnene klinger stadig velkendt i nutidens ører. Vanløsehøj, Skjulgård, Kirkegård, Bygården, Katrinedal, Søgården, Hyltegård, Thorupgård, Jochumsens gård og Skræddergården.
Fra land til by
De første store og rigtige ændringer i bondesamfundet viste sig ikke førend i begyndelsen af 1880’erne. Her købte håndværkere, handelsfolk og gartnere sig ind på de nyudstykkede arealer, der lå mellem Alekistevej, Grøndalsåen, Klingeseyvej og Jernbane Allé. Samtidig blev Frederikssundsbanen indviet. Den havde ikke holdeplads i Vanløse, men i årene efter banens indvielse kæmpede Vanløse Grundejerforening for en holdeplads.
Kampen resulterede i, at der blev etableret en holdeplads ved Bogholdergården, hvilket betød, at bydelens centrum rykkedes fra området ved Toftøjevej til området ved stationen. Der var rigtig gang i udviklingen i denne periode, hvor også udstykningen ved Skjulhøjkvarteret fandt sted (1895).
Økonomiske problemer
På grund af den store og hurtige udvikling fra land til by, fik kommunen – Vanløse hørte på daværende tidspunkt under Brønshøj-Rødovre Sognekommune – økonomiske problemer.
Det betød, at kommunen lod sig opsluge af Københavns kommune, der stod i den situation, at den manglede arealer. 1. jan. 1901 blev Brønshøj Sogn med Vanløse indlemmet i København, medens Rødovre blev gjort ril selvstændig kommune.
En blandet bydel
I årene efter indlemmelsen i København blev de sidste gårde opkøbt og udstykket, hvorefter der blev bygget store villakvarterer. Kvarterer der stadig præger Vanløse.
Der var ingen rigtig byplanlægning, hvorfor industrivirksomheder, etageejendomme og mange forskellige hustyper ligger godt og blandet rundt om i bydelen.
I dag er Københavns kommune i gang med at få bydelens bebyggelser til at være mere ensartede. Det betyder, at der både bliver revet ned og bygget op. Både Bogholder Allé og Kastanie Allé er gode eksempler på dette.
(Kilde: Vanløse Ture 1996 – Vanløse Kulturforening)
- Fra land til by – Vanløse i 100 år
- “Vanløse i 100 år”
- “Vi er noget for os selv …”
- “En bydel uden by”
- “En fodboldhistorie”
- “Landevejskro og medborgerhus”
- “Fra stempelpude til edb”
- “Fra land til by”
- “Sølvbryllupstalen”
- “Landsbykirke i storbyen”
- “Kirken ved grusvejen”
- “En cigarruller kom forbi”
- “Drachmann ved Damhussøen”