Drachmann og Edith
Om Drachmanns beskrivelse af omtalte juninat ved søen er én selvoplevet hændelse, vides ikke.
Men uomtvisteligt er det, at Drachmann i en årrække havde et forhold til en kvinde kaldet Edith. Forholdet er et af de mest omtalte i litteraturhistorien, og i adskillige af sine værker har Drachmann selv brugt det som udgangspunkt for sin digteriske fantasi.
I løbet af sit liv nåede Drachmann at gifte sig og blive skilt igen flere gange.
Men at Edith, som han i øvrigt aldrig giftede sig med, betød noget særligt for ham, er der vist ingen tvivl om.
Peter Tiemroth beskriver hende i sin artikel “Da Drachmann gik en tur ved Damhussøen” fra bogen “Der var engang et Valby”, ligefrem som den kvindeskikkelse, eller måske snarere den kvindedrøm, der var Drachmanns mest levende.
Men, fortæller Tiemroth videre, forholdet vakte forargelse blandt det københavnske borgerskab. Ikke alene var den gode digter gift, da han mødte Edith i Kehlets Pavillon i Allégade – det nuværende Lorry. Hun var også varieté-sangerinde, og den slags erhverv så det bedre borgerskab skævt til.
Bekendtskabet med Edith, som Drachmann mente at finde “folkesjælen” i, kostede ham både ægteskab og borgerskabets agtelse i mange år.
Men Drachmann var en både jaloux og besiddende elsker, hvilket gav anledning til mange sammenstød. Parret skiltes da også omkring århundredeskiftet, da Edith definitivt mistede tålmodigheden med den excentriske digter.
Excentrisk eller ej; Drachmann anses i dag for at være en af Danmarks største digtere.
Især kan vi takke ham for vor midsommersang “Vi elsker vort land”, og hvem ved – måske ideen til sangen opstod under en spadseretur ved Damhussøen?