“Vanløse i 100 år”

I år er det 100 år siden, Vanløse skiftede fra at være en del af en sognekommune til at blive en del af Københavns Kommune.

Dette skete for at Vanløses relativt få indbyggere kunne få del i storbyens goder. Det er derfor ikke Vanløses selvstændighed, vi markerer med aktiviteter hen over hele året, men i hvert fald på mange måder heller ikke det modsatte – at Vanløse er en “undertrykt” del af et større hele, vi markerer.

I disse år er det ikke en ulempe at være en del af noget større, selv om man bliver en netto-yder til det. Det ser vi i hele hovedstadsregionen, det ser vi, når vi er kommet tættere på Skåne, og det samme gælder på europæisk plan, hvor den såkaldte globalisering er sat højt på dagsordenen.

Dette betyder alligevel også, at mange beslutninger og lokal service godt kunne bestemmes lokalt. Dette er en holdning, jeg tror, deles af mange borgere, af erhvervslivet og kulturlivet i Vanløse. Dette er en udfordring for de kommende år: hvordan vi kan få øget borgerindflydelse på det, der sker i vores bydel – uden at opgive fordelene ved at samarbejde på tværs i Hovedstaden.

Vanløses mange indbyggere, op mod 40.000, står på tærskelen af nogle store tilbud, og samtidig over for nogle store udfordringer. De næste år vil vi få en fantastisk fremgang på trafikområdet, især på det kollektive system. Metroen vil blive åbnet med meget hurtig forbindelse til Københavns centrum, og snart videre til Lufthavnen. Der vil blive åbnet en ringbane, der rammer Vanløse ved en helt ny station, Flintholm. Tilbage står så, hvordan vi kan få klaret især biltrafikken på en glidende måde, der samtidig sikrer en øget trafiksikkerhed for alle trafikanter

Handels- og erhvervsmæssigt står vi ligeledes over for store muligheder, som vi forhåbentlig vil kunne løfte. Alt for meget lokal handel bliver lagt uden for bydelen, fordi de rigtige moderne tilbud mangler.

Vi vil i den kommende tid stå for at skulle tage stilling til mange planer, om et handelscenter, om trafikforsyningen, og om en udvidelse af de kultur-muligheder, som allerede ligger i støbeskeen – i biograf, bibliotek og et kulturhus. Det er planer, der også kræver kommunale investeringer, så vi kan få et godt kulturcenter med bibliotek og store lokaler til kulturcenter- og gerne i samvirke. Og det kræver, at vi også har historien med, så det glimrende lokalhistoriske arkiv kan fortsætte. Det er helt naturligt i et jubilæumsår.

Det ser ud til, at ketchupflasken efter mange års rysten, uden resultat, nu kan give noget ketchup fra sig – hvor både de politiske og økonomiske muligheder kan mødes. Her må vi alle være omhyggelige, så der faktisk kommer noget godt ud af disse muligheder, og så vi ikke får tomat over det hele.

Dette vil være med til at sikre, at der sker noget i bydelen, så udviklingen ikke blot bliver fra gamle gartnerier til en soveby. Der skal stadig både kunne arbejdes og leves i Vanløse, på “stor fod”, og på det mindre niveau, som vi kender fra en masse mindre butikker og virksomheder.

Dette kræver sammenhold, også politisk. Den helt naturlige politiske opdeling efter synspunkter, vil vi få ved kommunevalget i november, men jeg mener ikke, en udvikling af Vanløse behøver at være et politisk stridspunkt.

En udvikling af Vanløse skal ikke være et problem – det skal være en udfordring, hvor alle er nødvendige for at sikre løsningen.