Perioden 2800 f.kr. – 1899

2800 f.kr.	I 1934 fandt man i Damhusengen en stenøkse fra Yngre stenalder fra 2800-2400 år før vores tidsregning. Der blev også fundet effekter fra ældre stenalder.
1186	Vanløses navn (Huanlose) blev første gang nævnt i et pavebrev fra pave Urban III til biskop Absalon.

Pave Urbans III’s brev til
ærkebiskop Absalon,
dateret 21.oktober 1186.
Pergamentdokumentet
befinder sig i Rigsarkivet.
Dokumentet måler 24 x 18,5 cm.

1192	Brønshøj kirke, som var sognekirke for Vanløse blev i et brev fra eftersommeren 1192 nævnt i forbindelse med en embedsrejse af en pavelig delegat Cinthius.
1275	Harrestrup Å blev første gang nævnt i Københavns Stadsret med betegnelsen Ovre Å. Rødovre betegnedes med navnet Ovre ved Dammen.
1561	7. juli. Professorerne ved Københavns Universitet fik Damhussøen som fiskedam. Søens navn var på dette tidspunkt Langevaddamssø.
1570	En ålekiste i forbindelse med Vanløse Sluse blev nævnt første gang. En ålekiste er en tremmekasse i et åløb, som man fanger ål i.Der blev gravet en rende gennem Grøndalen og videre langs Ladegårdsåen til Peblingesøen for at forsyne voldgravene uden om København med vand.
1582	I register for jordegods under Helliggeist Hospital i 1582 blev følgende bønder i Vanløse nævnt: Laurits Petersen, Laurits Madtsen, Rasmus Pedersen, Niels Pedersen, Poul Madsen og Mette Mats Bruus.
1660	Sokkelund Herreds tingbog 1660 fortæller følgende om forholdene i Vanløse By efter svenskernes belejring af København: “Hans Jensen og Morten Christensen, deres stuelænger står, det øvrige og på de andre gårde i byen af fjenden ruineret og afbrudt. Ingen sæd sået til byen dette år.”
1663	23. april. Vejvæsenet beklagede sig over stenbroen over Langvaddam, nuværende Roskildevej. Passagen måtte hurtigst muligt ordnes.
1664	Der blev gravet en vandgrøft gennem ådalen, som gik fra Harrestrup til Langvaddams Sø, så vandet kunne løbe frit.
1677	Bønderne i Vanløse øvede hærværk mod Vanløse Sluse. Slusen blev åbnet med vold for at sænke vandstanden i søen og engen.
1681	8. november. Vanløse Sluse blev atter ødelagt for at sænke vandstanden i søen og engene. Der blev indført dødsstraf for denne forseelse.
1682	Vanløse bestod af 10 gårde og 2 huse. Gårdene ejedes af overjægermester von Hahns arvinger. Tidligere havde kongen haft 4½ gård og Helliggeist Hospital (Vartov) 5½ gård. Ålekistehuset blev bygget som vogterhus for Vanløse Sluse.
1722	1722-23 blev Brønshøj Rytterskole opført som en af de 240 skoler, der blev bygget i de 12 rytterdistrikter. Det var sognets første skole. Bygmester var Lars Erichsen fra København.
1752	30. marts. Amtmand Plessen bekendtgjorde i brev, at man i Brønshøj sogn skulle anvende den examinerede jordemoder Karen Pedersdatter. Den første jordemoder i Vanløse efter folketællinger og mandtalslister var Petra Elisabeth Hansen i Jernbane Allé. Hun virkede fra 1888 til 1893. Senere kom jordemoder Marie Juliane Peitersen.
1765	Finsensvej, tidligere Lampevej, blev anlagt ved salg af arealerne mellem Ladegårdsåen og Gl. Kongevej.
1767	Bønderne i Vanløse fik arvefæste på deres gårde.
1775	Peter Bangs Vej opstod som markvej.
1778	Vanløses byhorn har dette årstal indgraveret. Det er et konkyliehorn, der stammer fra de Vestindiske Øer, som Danmark på det tidspunkt ejede. Den sidste bonde, der havde hornet opbevaret, var Rasmus Jochumsen på sin gård (på nuværende Selsøvej).

Vanløses Byhorn,
der nu opbevares
i Vanløse
bydelshistoriske Arkiv

1780	17. oktober. Der blev afholdt kommisionsmøde i Vanløse By. Bønderne i Vanløse blev enige om at udskifte jorden. De delte jorden mellem sig, således at hver bonde fik sin egen jordlod samlet, i stedet for som tidligere, hvor man dyrkede jorden i fællesskab. I forbindelse med udskiftningen anlagde man Ålekistevej, Vanløse Byvej, Jyllingevej (øst for Ålekistevej), Klingseyvej og Toftøjevej.
1787	Folketallet i Vanløse var ifølge Folketællingen: 97.
1810	Staden København overtog Damhussøen. Søen var vigtig for vandforsyningen til København.
1834	Folketallet i Vanløse var ifølge folketællingen: 155.
1841	23. december. Brønshøj/Rødovre Kommune blev oprettet. Første sogneforstander var A.F.Beyer på Frederiksgård i Brønshøj. Samtidig dannede man også amtsråd.
1851	For at bedre vandkvaliteten til København begyndte man med boringer i Harrestrupådalen, de såkaldte artesiske boringer.
1855	Der blev langs Vanløse By anlagt en bred kanal. Kanalen blev kaldt Kildeåen og skulle føre kildevandet fra de artesiske boringer i Harrestrupådalen til Damhussøen (Se år 1851). På begge sider af kanalen blev anlagt overfladevandsgrøfter, den østre kaldet Vanløsegrøften og den vestre Rødovregrøften.

Kildeåen.
Efter maleri fra 1803

	En regulering af dæmningerne omkring Damhussøen blev færdig. Stensætningerne blev anlagt med tilhuggede sten. Samtidig blev der bygget en tværdæmning over søen mellem nuværende Hyltebjerg Allé og Rødovre. På denne måde opstod den søndre og nordre Damhussø. Den nordre sø er senere blevet til Damhusengen.
1863	25. april. Ifølge sognerådets protokoller fik Niels Hansen i Vanløse By Høkerbevilling. Dette må være Vanløses første forretning. Niels Hansen boede på matr. 21 a længst mod nord i landsbyen.
1868	1. januar. I forbindelse med en ny kommunallov blev titlen Sogneforstander i Brønshøj/Rødovre Kommune, som Vanløse var en del af, ændret til Sognerådsformand.
1874	1. maj. Skomager Jacob Madsen fra Valby blev ansat som landpostbud til at bringe post til Vanløse. Postbudets rute, som blev gennemført til fods, havde en længde af ca. 22 km. og skulle tilbagelægges på 5 timer. Jacob Madsens ansættelseskontrakt er det ældst bevarede skriftlige vidnesbyrd om postudbringning til Vanløse. Postudbringningen blev sandsynligvis startet 2 år tidligere.
1876	13. november. Sognerådet i Brønshøj holdt sit første møde og nedsatte en bygningskommission. 13. november. Folketinget vedtog en lov om anlæg af jernbanen fra København over Frederiksberg gennem Vanløse til Frederikssund.
1879	Frederikssundsbanen blev indviet. Banen udgik fra den banegård, der lå, hvor Palads-bygningen ligger i dag. Sporene gik over Frederiksberg, Vanløse, Husum og videre til Frederikssund. Der blev ikke etableret holdeplads i Vanløse før i 1898.
1880	Folketallet i Vanløse var ifølge Politiets Mandtalsliste: 151.
1886	Der blev udstedt en forordning, der krævede, at enhver ejendomsbesidder skulle forsyne sin ejendom med angivelse af matrikelnummer. Ejere af hjørnegrunde skulle endvidere opsætte skilte med gade- eller vejnavne. Dette skulle være udført inden oktober flyttedag.Udviklingen til bymæssig bebyggelse begyndte i Vanløse, idet gårdene nr. 13 og 14 blev købt af et konsortium med udstykning for øje. Udstykningsområdet var beliggende mellem Ålekistevej, Grøndalsåen, Jernbane Allé og Klingseyvej.
1887	Smedemester Lars Andersen flyttede sin smedje fra Bogholdergården til matr. 13 b, nuværende Ålekistevej 110-112. Smedjen havde ligget på Bogholdergården siden 1855.
1888	1. januar. Christian Eduard Samuel Klingsey (1850-1937) blev ansat som bygningsinspektør i Brønshøj/Rødovre Kommune.
1880	Folketallet i Vanløse var ifølge Folketællingen: 323. 13. oktober. Københavns Vandforsyning fik bevilling til etablering af en betondrikkevandsledning gennem Vanløse fra Kildeåen til Grøndalsåen uden om Damhussøen. Drikkevandsledningen blev færdiganlagt 1892. Den er stadig selvstændigt matrikuleret gennem bydelen.
1891	Lærerinde Susanne Wilhelmine Andersen begyndte privat pogeskole i Bogholder Allé. Der var stor søgning, fordi der ikke fandtes andre skolemuligheder i Vanløse. Skolesøgende børn skulle ellers gå til Brønshøj.
1892	23. januar. Møller Erichsen fik bygningstilladelse til opførelse af en hollandsk mølle og et bageri på hjørnet af Ålekistevej og Bogholder Allé. Møllen forsvandt mellem 1807 og 1915. Den gav senere navn til Møllekroen, som var indrettet i bageriet og møllerens beboelseshus. I 1934 blev den nyopførte boligkarre på stedet kaldt Møllegården.
1892	30. august. Dyrlæge Roar Christensen, Vesterbrogade 92, fik bygningstilladelse til at opføre et dyreinternat på sin grund Jyllingevej 9 (nu Jydeholmen).

Dyrlæge Roar Christensen på grunden på Jyllingevej
(nuværende Jydeholmen).

1893	Københavns vandforsyning ophørte med at bruge vand fra Damhussøen som drikkevand. Vandet fra Damhussøen brugtes efter denne tid kun til overfladevandsforsyning af Søerne i København og til enkelte industrier. Den sidste bruger var papirfabrikken på Nørrebro, der lukkede i 1980. Søen var dog stadig reserve for vandforsyningen til 1923.
1894	Carlsbergfondets dybdeboring i Grøndalsengen påbegyndes. Boringerne, som var de hidtil dybeste, nåede ned til en dybde af 861 m., afsluttedes i 1907. Formålet med boringerne var at undersøge, hvad der var i undergrunden. En af grundene til, at boringerne tog så lang tid, var, at arbejdet i perioder lå stille, fordi man ventede på nye bevillinger fra Carlsbergfondet.
1895	Januar. Andragende fra proprietær Winther på Bogholdergården om holdeplads i Vanløse for Frederikssundsbanen. Han tilbød vederlagsfri jord til anlægget. Sagen blev senere overdraget til Vanløse Grundejerforening (se 1897).18. september. Købmand Vilhelm Laybourn købte af Vanløsehøj jorden fra den oprindelige gård nr. 8 til udstykning.14. december. Vanløse Grundejerforening blev stiftet ved et møde på Bogholdergården. Foreningen fik følgende bestyrelse: Formand: Handelsgartner Lauritz Larsen. Næstformand: Dyrlæge Roar Christensen. Sekretær: Journalist Th. Schandorff. Desuden valgtes Handelsgartner Rasmus Jørgensen (Rosendal) og smedemester Lars Andersen. Grundejerforeningen Frem indgik i foreningen i 1922, og sammenslutningen fik navnet Grundejerforeningen for Vanløse og Omegn. I 1930 blev navnet ændret til Sammenslutningen af parcel- og grundejerforeninger og i 1962 til Grundejersammenslutningen i Vanløse.
1897	17. juni. Der forelå andragende om en holdeplads ved Ålekistevej på jernbanen til Frederikssund. Gårdejer Foss tilbød at afgive jord. Ansøgerne var planteskoleejer Hastrup og handelsgartnerne Dyhr og Niels R. Møller. De 2 andragender fra 1895 og 1897 gav anledning til den såkaldte Jernbanesag, hvor grundejerne var uenige om, hvem der skulle betale for forlængelsen af Jernbane Allé fra jernbanen til Jyllingevej.
1898	Jernbanecafeen blev åbnet på Jernbane Alle over for stationen. Første restauratør var købmand Anders Jensen fra Bogholder Allé. I 1899 blev cafeen overtaget af Fr. Nielsen. Ved Fr. Nielsens død i 1922 overtog sønnen Aksel Nielsen virksomheden, som blev udvidet med selskabslokaler i 1931. Bygningerne blev nedrevet i 1965 for at give plads til Brugsen.Juni. De første 2 gadelygter i Vanløse blev tændt. Begge var placeret på Jernbane Allé, den ene ved Bogholderbroen og den anden ved Jernbanecafeen over for stationen.20. juni. Ved sommerkøreplanens indførelse blev der oprettet et billetsalgssted i Vanløse, hvor banen skar Jernbane Allé. Trafikken androg 6-7 togpar om dagen. Det første tog holdt ved billetsalgsstedet 15. juni. Der var intet læssespor ved billetsalget, så der var kun mulighed for gennemgående trafik. Der kunne ikke afsættes godsvogne.

Vanløse Station set
fra Jernbane Allé.
Billedet er fra 1918.

3. november. Konsortiet Vanløse Villaby fremsatte plan for udstykning af Bygårdens jorder (området mellem Ålekistevej, Jyllingevej, Jernbane Allé og Klingseyvej.)

1899

En ny skole, i dag kendt som Brønshøj Gamle Skole, blev bygget i Brønshøj som afløser for Rytterskolen.
Arkitekten var kommunens egen bygningsinspektør Klingsey.
Bygningen, der ligger på Brønshøjvej, fungerer stadig som skole.Chr. Leschly Heyerdahl flyttede ind i Bogholder Allé nr. 36 og etablerede sig som Vanløses første, herboende læge.
Han flyttede allerede 1903 fra Vanløse og blev afløst af læge Vilhelm Brandt på Klingseyvej nr. 20.
Brandt praktiserede i årene 1906 – 1948.Maj. Vanløses første karrebebyggelse var færdig.
Den var bygget på Dannebrogs Allé, nuværende Skjulhøj Allé nr. 3. Bygningen rummede 3 etager og kælder.
Bygmesteren var murer Aldo Carlsen.