Perioden 1900-1930

Folketallet i Vanløse var ifølge Politiets Mandtalsliste: 1010.

Maj. Grundejerforeningen Frem blev stiftet som alternativ til Vanløse Grundejerforening.
Grunden til stiftelsen var striden om placeringen af jernbanestationen.
Skulle stationen være ved Jernbane Allé eller ved Ålekistevej.
Foreningens første bestyrelse var: Formand: Planteskoleejer K.J. Hastrup, næstformand: Fabrikant Viggo Jørgensen, kasserer: Handelsgartner A. Christensen, sekretær: Assistent i finansministeriet Kofod og bogtrykker Bernsteen.
Foreningen blev sammensluttet med Vanløse Grundejerforening i 1922.

3. maj. Københavns Magistrat anmodede sognerådet om samtykke til, at der blev nedlagt vandledninger i sognets offentlige veje til levering af vand fra Valby Vandværk.
Ledningerne blev i løbet af 1900 nedgravet i Ålekistevej.

16. juni. Københavns Magistrat sendte anmodning til sognerådet om tilladelse til at nedlægge gasrør i kommunens offentlige veje.

26. november. Der blev valgt borgerrepræsentanter i de områder, der skulle indlemmes i Københavns Kommune. Fra Vanløse blev handelsgartner Niels R. Møller valgt.

Byggekonsortiet for Vanløse Villaby forærede en grund ved Ålekistevej til opførelse af kirke og præstebolig i Vanløse.

1. januar. Ifølge lov vedtaget af Folketinget blev følgende dele af Brønshøj/Rødovre Kommune indlemmet i Københavns Kommune: Brønshøj, Utterslev, Emdrup, Husum og Vanløse.

1. januar. Vanløses første telefoncentral åbnede på adressen Jernbane Allé 47 på hjørnet af Herlufsholmvej.
Fuldmægtig Kolling ejede huset og hans hustru bestyrede centralen.
Centralen havde i begyndelsen 100 ledninger.

1. juli. Den socialdemokratiske forening indsendte andragende til Københavns Kommune om opførelse af en skole i Vanløse.
Grundejerforeningerne havde tidligere fremsat samme ønske uden resultat.

1. august. Vandløsehus på hjørnet af Jernbane Allé og Vanløse Allé var færdigbygget og fik bygningsattest.
Vognmand Ole Jensen fra gården Katrinedal var bygherre.

15. maj. Der åbnede en privat hestetrukken omnibuslinje fra Smallegade til Vanløse station ad Lampevej (nuværende Finsensvej).
Endestationen i Vanløse var Jernbane Allé ved Vanløse Allé.
Kørslen blev indstillet december 1914 samtidig med, at den elektriske sporvogn blev ført til Vanløse.

Frk. Sprechler åbnede skole i Vandløsehus på 2. sal. Skolen ophørte sommeren 1922.

Præsteboligen (præstegården) ved Vanløse Kirke blev taget i brug af pastor N. J. Wamberg.

23. januar. Der blev søgt om bygningstilladelse til en 1-etages udmuret bindingsværksbygning til restauration og keglebane på adressen Bogholder Allé 26, hvor nu apoteket ligger.
Beboelseshuset samme sted var opført 1886.
Restaurationens navn var Marielyst. Navnet blev senere – efter åbningen af Vanløse Biografteater – ændret til “Teatercafeen”.

22. juni. Vanløses første benzindepot åbnede ved Vanløse Station. Herfra fordeltes benzin til andre tankanlæg.
Det var firmaet Nordisk Benzin, der stod for opførelsen.
Gartnerne og andre brugere kunne hente benzin i dunke.
Anlægget blev af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig omdøbt til “Tankstelle Kopenhagen”.

20. oktober. Grundstenen til Vanløse Kirke blev nedlagt.

18. november. Københavns Kommune købte gårdejer Niels Jensens gård “Vonsgård” ved Ålekistevej for 120.000 kr. Før købet ejede kommunen ikke jord i Vanløse.

24. november. Vanløsehøj Vejlag blev stiftet.

25. november. KFUM (Kristelig forening for unge mænd) begyndte i Vanløse.

5. december. Vanløse Grundejerforening anmodede Københavns Magistrat om levering af elektricitet til Vanløse. Der blev foreslået en spænding på 127 volt vekselstrøm.

1. juli. Vanløse fik sit første egentlige postkontor på adressen Vanløse Allé 140 (nu Vanløse Allé 102).
Postmester blev V. V. Branner.
Branner blev 1. marts 1923 afløst af J. W. Zwicky.

1. august. Vanløse Kirke blev indviet af biskop Skat Rørdam.
Kirkebyggeriet kostede 72.000 kr.
Johs. Magdahl Nielsen var arkitekt.

5. oktober. KFUK (Kristelig forening for unge kvinder) begyndte sin virksomhed i Vanløse.

Hesteomnibussens rute blev forlænget, så den fik endestation ved krydset af Godthåbsvej (nu Jyllingevej) og Ålekistevej.

Postmester V. V. Branner fik tilladelse til, ved siden af sin postvirksomhed, at drive den i Vanløse oprettede filial af Sparekassen for København og Omegn på samme adresse som postkontoret.

30. november. Københavns Hovedbanegård blev indviet, og samtidig blev jernbanen til Frederikssund ført over Valby.
Vanløse Station fik samtidig indlagt elektrisk belysning.

Maj. Thorupgårdens Haveby blev stiftet.

17. maj. Cand. pharm. Knudsen grundlagde en fabrik, “Kronen” på Godthåbsvej (nuværende Jyllingevej 56).
Der blev indrettet margarinefabrik, kafferisteri m.m.
Med oprettelse af fabrikken var det muligt at etablere kædeforretninger i Københavnsområdet, da det kun var tilladt at have flere forretninger i Københavns Kommune, hvis man havde egen fremstillingsvirksomhed.
Forretningskæden blev senere overtaget af Irma.
Fabrikkens store skorsten står endnu 1997 på stedet.

8. december. Den første sporvogn kom til Vanløse.
Det var Frederiksberg Sporveje, der havde anlagt den elektriske sporvej, som førte fra Smallegade ad Peter Bangs Vej og Diagonalvej (nuværende Sønderjyllands Allé), videre ad Jernbane Allé til Vanløse Station.
Samtidig nedlagdes den private hesteomnibusrute.

Befolkningstallet i Vanløse var dette år 2.798 personer.

Vanløse fik sit første bibliotek (med privat bogsamling) i det tidligere menighedshjem i Dannebrogs Allé 3 (nu Skjulhøj Allé).
Bogsamlingen var på 600 bind.

April. Grundejerforeningen Vanløse Haveby blev

13. juni. Grundejerforeningen Katrinedal blev stiftet.

19. august. Grundejerforeningen Damhussøen blev stiftet.

Biblioteket flyttede fra Dannebrogs Allé til en villa på Baggesens Allé 6 (nu Katholmvej).

Menighedsarbejdet ved Vanløse Kirke foregik i en tidligere militærbarak, der var placeret på det sted, hvor sognehuset nu ligger.
Barakken blev brugt indtil 1925.

31. maj. Et konsortium søgte om anlæggelse af veje på den senere grundejerforening “Kildeåens Havebys” jorder.
Samtidig tilbød kommunen at købe et areal på den vestlige side af udstykningen til parkanlæg (nuværende Krogebjerg Park).
Kommunen købte arealet for 14.640 kr.

19. december. Borgerrepræsentationen gav bevilling til opførelse af husvildebarakker i Vanløse ved Lønstrupvej.
Opførelsen begyndte i oktober 1919.
Bygningerne skulle efter planen kun stå i 5 år, men de sidste huse blev først nedrevet 1972.

Brugsforeningen flyttede fra Godthåbsvej (nu Jyllingevej) til Jernbane Allé, hjørnet af Lindehøjen.

12. februar. Der blev fremsat forslag til lov om godsbane fra Vigerslev til Nørrebro.
I denne forbindelse var der planer om etablering af rangerstation langs godsbaneringen mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej/Jernbane Allé.
Godsbanen blev bygget færdig midt i maj 1930.

25. marts. Vanløse Handelsforening blev stiftet.

15. august. Sporvogn linie 13’s rute blev forlænget til Vanløse.
Ruten fik endestation på den grund, hvor nu Adventskirken ligger.

1. oktober. Frederiksberg Sporvejes linie til Vanløse, blev overtaget af Københavns Sporveje 1. juli og fik betegnelsen linie 17.

18. november. Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) fik byggetilladelse til at opføre sin første bebyggelse i Vanløse.
Bebyggelsen ligger i Jernbane Allé mellem Lindehøjen og Bogholder Allé.

21. februar. Grundejerforening Grønnevangen fik skøde på sit areal.

9. maj. Det Danske Spejderkorps, 1. Absalon Trop blev oprettet.

23. maj (pinsedag). Vanløse kirkes ur blev indviet.
Uret, der var fremstillet af tårnurmager Betram Larsen, var skænket af blomsterhandler R. Gnatt.

1. januar. Vanløse telefoncentral ændrede navn til “Damsø”. Grunden til navneændringen var, at man ved de demi-automatiske centraler skulle dreje de første 2 bogstaver i centralnavnet, og bogstaverne VA skulle bruges til Valby-centralen.

29. marts. Grundejerforeningen Vanløsehøj Haveby blev stiftet.

I sommeren 1921 oprettedes et mejeri på Floras Allé 16-18.

4. august. Biblioteket flyttede fra Katholmvej til Klingseyvej 17.

September. Vanløse Bryggeri begyndte sin produktion. Virksomheden var et hvidtølsbryggeri, der lå på Grønbakken 10 i en tidligere avlsbygning fra Bogholdergården.

3. juli. Der blev sendt en skrivelse fra DSB til Københavns Kommune om bygning af en viadukt over Grøndals Parkvej til rangerspor fra Vanløse station.
Arealerne til anlægget blev eksproprieret, og broen blev bygget, men den blev aldrig taget i anvendelse.
Det blev nødvendigt at anlægge en pumpestation, da der ved heftige regnskyl stod vand på vejen under viadukten.
Broen blev i folkemunde kaldt Den Døde Bro eller Lastbilchaufførernes Gru.
Broen er senere revet ned.

26. december (2. juledag) Vanløse’s første biograf (Vanløse Biografteater) åbnede i Jernbane Allé 29.
Biografdirektører var skuespillerne Oda Rostrup og Johannes Ring, der begge boede i Vanløse.

På Vanløse Skole var der i årene fra 1924 til 1928 forsøgsundervisning med emneundervisning i meget frie rammer.
Forsøget, der var langt forud for sin tid, ophørte i 1928.

21. januar. Restauratør H. C. Andersen overtog grunden på hjørnet af Ålekistevej og Lindersvold Allé (nu Jyllingevej) og fik opført en bygning.
I bygningen åbnede han “Café Lindersvold” der omfattede restauration og selskabslokaler.
Navnet ændredes i 1960 til “Moulin Rouge”, i 1971 til “After Eight” og i 1977 til “Griffen”.
I en periode fra 1983 til udgangen af marts 1987 benyttede man både navnet “Griffen” og navnet “Lindersvold”.
I 1987 købte Københavns Kommune ejendommen og ombyggede den til medborgerhuset “Lindersvold”, som åbnede i 1991.

26. februar. Apoteket på Godthåbsvej (nu Jyllingevej) blev åbnet af apoteker Jens Christian August Würtzen.

1. marts. Det Danske Spejderkorp, 4. Absalon Trop begyndte sit virke i Vanløse.

22. maj. Der blev bevilget 615.000 kr. til færdiggørelse af Vanløse Skole. Da skolen var færdigbygget var der 27 klasseværelser, 2 gymnastiksale og 5 faglokaler.

21. juni. Kildeåens Haveby holdt stiftende generalforsamling.

Det første motortog blev indsat på Ballerupbanen.

2. juni. Træhusene (Barakkerne) ved Klitmøllervej blev overtaget af Socialfilantropisk Boligselskab.
Mange af husenes beboere fik efter overtagelsen anvist lejligheder andre steder i København.

Forhandlinger i januar måned mellem Københavns Magistrat og Statsbanerne førte til udskiftning af de gamle bomme med nye tidssvarende bomme i overkørslerne ved Ålekistevej, Slotherrensvej og Lindersvold Allé (nu Jyllingevej).

11. april. Damstiens Vejforening afholdt sit konstituerende møde hos Chr. Holst på Damstien 11.

30. maj. Bokseklubben Fylla holdt stiftende generalforsamling.

28. juni. Borgerrepræsentationen vedtog i samarbejde med Rødovre Kommune at føre Ledagervej over Snydebro til Rødovrevej, så det blev muligt at køre til Rødovre.
Ledagervej blev i 1939 til en del af Jyllingevej.