Fra Damhussøen til Hyltebjerg Kirke
Når man kommer ad Ålekistevej mod krydset Peter Bangs Vej og Grøndals Parkvej, er der lige efter børnehaven Grøndalslund en sti til venstre. Gå ind og følg stien til højre.
Bente Vældskær
Ved slusen ved Ålekistevej
Indtil for få år siden var der to imponerende piletræer, der var de ældste og største træer i Vanløse. På tegningen ses, hvor beklageligt det var, at de måtte fældes.
Lidt fremme til højre er Vanløse sluse. Vandet fra Damhussøen kan via rørsystem ledes til de indre søer i København.
Dette lille grønne område ‘oser’ af historie.
Det vil føre for vidt her at redegøre mange detaljer, men en lille appetitvækker.
– Altså! I 1500- og 1600-tallet var bønderne i Vanløse meget vrede, fordi kongen ikke tog hensyn til deres engarealer, der gang på gang blev oversvømmet. Årsagen var, at kongen havde ladet bygge dæmning langs den sydlige ende af søen, så vandstanden i søen blev højere. Midt i 1600-tallet gik præsten Claus Nielsen i spidsen for bønderne i Vanløse og øvede sabotage mod slusen.
Kongens modtræk kom prompte. For det første: Attentater mod slusen fremover kan i skærpende tilfælde give dødsstraf. I andre tilfælde livsvarigt fængsel i jern på Bremerholm. For det andet: Der skal bygges et vagthus. Her skal en person bo og have opsyn med slusen og forhindre, at bønder fra Vanløse ødelægger slusen.
Dette hus fik navnet Ålekistehuset.
Hvorfor? – Jo, i sæsonen kom ål gennem slusen. De blev fanget i en ålekiste (en særlig fangstkasse). Man sagde, at det var kongens ål, men mon ikke vagtmanden ved slusen har fået lidt ud af det?
Ældre Vanløseborgere kan huske det gamle Ålekistehus. Ved den sidste udvidelse af Grøndals Parkvej og Ålekistevej blev huset nedrevet.
Maleri fra ca. 1880
ca. 1935
Nogle vil også huske “Damsøpavillonen”, et folkeligt forlystelsessted, hvor der under kulørte lamper var udskænkning og dans til levende musik fra 1922-41. Pavillonen lå bag ved Ålekistehuset. Den blev revet ned i 1945.
Legepladsen i den lille park er offentlig og bliver brugt meget af dagplejebørn. En sød og sjov ting – prøv at finde det lille træ med narresutter (et lille tip – gå ad stien mod Asylselskabets integrerede børneinstitution “Damhuset”).
Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet bestemte Vanløsebønderne, at Vanløses jord skulle udstykkes på følgende måde: Der blev trukket en streg gennem bymarken. På den måde blev der 7 lodder jord på den ene side af stregen og 7 lodder på den anden side af stregen. Se udflytningskortet.
Denne streg blev senere Ålekistevej. Bønderne trak lod om lodderne den 3. nov. 1780.
Kryds Ålekistevej, brug fodgængerovergangen i krydset.
Kig ud over Damhussøen i sydvestlig retning og se de nyanlagte fugleøer og fiskegydepladser, der har kostet Københavns Kommune 2,5 mill. kr.
og Damstien
Lad os gå ind i Søgårdens område ad Damstien.
I 1880erne blev Søgårdens jorder udstykket til gartnerier.
På Damstien 4-8 var der store drivhuse til slutningen af 1960erne.
Læg mærke til Damstiens allé af bornholmsk røn, der er plantet omkring århundredskiftet.
Da Vanløse blev indlemmet i København i 1901, kom der også gang i villabyggeriet i området. På en del af grundene ved søen blev der bygget sommerhuse – man ‘lå på landet’ ved søen. Mange af de første villagrunde var meget store, men de fleste grunde blev senere i 40erne og 50erne yderligere delt og bebygget med villaer i forskellige stilarter.
Københavns Højskoleforening har en stor grund på Damstien 25, den dækker 4 matrikler. Foreningen havde først lejet jord for enden af Linde Allé; men i 1929 opsagde Københavns Kommune lejemålet, fordi der skulle anlægges veje.
Nu købte foreningen grundene på Damstien, som der blev sagt “lå uden for alfarvej”. Man byggede i flere tempi op til 1975.
Der er mange aktiviteter på stedet om sommeren, f.eks. onsdagsmøder, folkedans, teater, Grundlovsfest og Sankt Hans fest.
Fortsæt mod Damhussøen og følg stien mod nord til en bænk, der står ud for Hasselvej.
Hvis man ser mod Ålekistevej, har man den ene grænse af Søgårdens jorder. Den anden grænse følger søens østlige kant op til Ålekistevej – Peter Bangs Vej. Dette område er ca. 40 tønder land. Det var størrelsen på alle de udstykkede gårde.
Det er dejligt at sidde på bænken og nyde udsigten over søen. Den dækker et område på ca. 130 tønder land.
Søen var allerede i 1600-tallet et vigtigt led i Københavns vandforsyning. På den tid hed søen Langvaddam og omfattede også Damhusengen. Den havde sit tilløb fra de højere liggende egne ved Islevhus og Harrestrup. På kongeligt bud blev Harrestrup Å opgravet af bønderne for at gøre den nordlige del af søen til eng.
Mod syd har søen afløb til Køge bugt, mod øst forbindelse til søerne i København.
For at regulere vandstanden og give jævnere tilførsel til hovedstaden anbragtes sluseværker, dels Kongens sluse ved Damhuskroen, og dels Vanløse sluse ved Ålekistehuset.
I 1826 var søen helt tørlagt. Den blev oprenset og det gamle åløb på bunden blev udgravet. I alt 62.312 vognlæs mudder blev kørt bort. 20 år efter gentog komedien sig.
I 1850erne foretog man en omfattende regulering af søen. I 1857 lægges et 67 cm jernrør til Sct. Jørgens Sø for at gøre drikkevandet bedre.
Stensætningen fra stien ned til søen blev belagt med kløvede sten. Det fortælles, der også blev anvendt gravsten fra sløjfede grave (med bagsiden af stenene opad), og rygtet siger, at man skulle kunne se en gravsten med lidt tekst og tal, når man sidder på denne bænk. Det er ikke lykkedes mig, måske er I mere heldige.
Tidligere skoleinspektør Viktor Pedersen (1899-1977) har i sine erindringer skildret, hvordan han i sin barndom fiskede ål i Damhussøen, der kun bestod af mudder. Han har også beskrevet, hvordan der om vinteren kom mænd, der huggede og udskar isklumper fra Damhussøen til bryggerier og mejerier.
I 1938 blev Harrestrup Å ført uden om søen. Bund og sider blev henholdsvis betonstøbt og flisebelagt. En pumpestation blev bygget, så vandet nu via et bassin bliver pumpet ind i søen gennem en ‘vase’ – i den nordlige del af søen. Damhussøen supplerer bl.a. Peblingesøen med vand, dog ikke drikkevand.
Gå op ad Hasselvej. Drej til venstre ved den første sti.
Her ligger Vanløse Tennisklub. Klubhuset og banerne er ca. 60 år gamle og har altid været ejet af grundejerforeningen i området. Tennisbanen ligger på et såkaldt friareal, som man kan finde mange steder i Vanløse i form af små grønne anlæg. Disse områder må ikke bebygges.
Gå videre ad Thorupsgårds Allé. Skråt over for tennisbanerne ved hjørnet til Rødtjørnevej har udflyttergård nr. 2 “Thorupgård” ligget.
I muren ved den gule villa på hjørnet af Rødtjørnevej kan man se en plade fra den gamle gårds ovn.
Fortsæt ad Thorupsgårds Allé. Her kan man på højre side se en del af rækkehusområdet Hasselvænget.
Rækkehusene, der er bygget i 1939, er udlagt som stokke, der omkranser en gammel park. Man kan fornemme fortiden som planteskole. Dette byggeri viser, at man sidst i 1930erne byggede med social omtanke for almindelige mennesker. Der er lys og luft og grønne områder.
På hjørnet af Thorupgårds Allé og Ålekistevej, hvor Superbrugsen ligger nu, var der en kort overgang i 1950’erne en minigolfbane.
Gå til venstre ad Ålekistevej. Ældre Vanløseborgere vil huske, at på hjørnet af Hyltebjerg Allé og Ålekistevej, hvor lysbutikken “Lyskæden” nu er, dér lå “Hundegravene” – en hunde’kirkegård’.
Man kunne opleve folk gå ind ad lågen med en større eller mindre kasse, ind til et sirligt anlagt anlæg med grave og gravsten, hvor der f.eks. stod “Sov sødt Mors lille Pusser”.
Hundegravene eksisterede fra 1922-50.
På hjørnet Ålekistevej-Guldagervej ligger Hyltebjerg Kirke. Vanløse Kirke var i 1930erne kirke for 30.000 mennesker, det var uholdbart. Man besluttede at bygge Hyltebjerg Kirke.
Klik til beskrivelse
I slutningen af 1944 blev grundstenen lagt. Der havde været mange vanskeligheder. Først og fremmest en ballade om arkitekt Chr. Holsts projekt. Andre arkitekter påstod, at Holst havde plagieret et projekt, de havde til en kirke på Fyn. På grund af dette og andet gik der 10 år med forberedelser. Krigen og efterkrigstidens materialemangel medførte, at kirken blev bygget etapevis. Kirken var endelig færdig 1960. Til kirken er der menighedsbørnehave, opført 1950.
