Turen starter fra dæmningen ved
Damhussøens nordlige ende
Gå forbi is- og pølseboden “Damhuskanten” og sejlklubbens hus. Bag disse huse ligger et bundfældningsbassin med pumpestation. Efter bundfældning bliver vandet fra Harrestrup Å pumpet op i søen.
Ved tøbrud og store regnskyl kan der stå klart vand på Damhusengen, men før i tiden var Damhusengen særdeles fugtig og sumpet en stor del af året. Engen er i tidens løb reguleret.
Langs stien løber den regulerede Harrestrup Å.
Længere ude på engen ses åens tidligere løb som en grøft. På højre side af det nuværende åløb ses en grøft til at tage overfladevandet. Mere om Harrestrup Å i tur 5.
Damhusengen er et stort aktiv for den lokale befolkning. Dette herlige område er bibeholdt som et stort ikke alt for friseret areal. Et rekreativt område til gavn og glæde for både børn, unge, familier, ældre – og hunde.
Der er sikkert mange ældre Vanløseborgere, der husker, at de løb på skøjter på engen i deres barndom og ungdom. Isen var ikke plan og der stak græstotter op gennem isen. Man faldt mange, mange gange. Om sommeren var der mest fodbold og håndbold. V.I.F. (Vanløse Idrætsforening) havde i nogle år kun baner på engen.
I nordenden af Damhusengen er der en vild blomstereng.
Følg stien langs engen til en træbro. Gå over den og op ad Syvstensvej til Tyborøn Allé.
På Tyborøn Allé i nr. 47 ligger “Enghuset”, der er den nyeste institution med børnehave og fritidshjem, indviet i juni 1995. Lidt længere fremme ligger flere integrerede børneinstitutioner – i nr. 53 ligger “Kvanen” med fritidshjem.
I nr. 57 Vanløse Børnegård, der har børnehave og vuggestue. Børnehavebussen “Trækfuglen”, der er en udflytterbørnehave, starter også herfra.
På den modsatte side af vejen mellem Klitmøllervej og Hanstholmvej ligger “Damsøgård” plejehjem og dagcenter for ældre. “Damsøgård” er menighedsplejehjem, tilknyttet Vanløse sogn.
Læg mærke til vindfløjen på “Damsøgård” – den stammer fra “Barakkerne”, som omtales sidst på turen.
Gå til venstre ad Vanløse Byvej til Toftøjevej. Toftøjevej er den oprindelige landsbygade. Lad os falde lidt i staver ved nr. 21. Fra den tidlige middelalder har der ligget gårde fra dette sted og til begge sider ad Toftøjevej.
Den første ejer af “Hvanløse” var biskop Absalon. Senere i historien var landsbyen til tider under kongen – til tider under kirken.
Vi har beretninger om, at Vanløse 2 gange mere eller mindre blev brændt ned og nogle indbyggere omkom. Første gang var i middelalderen, hvor en hær fra Lübeck hærgede. Anden gang var under svenskekrigene i 1600-tallet. I fredstid havde Vanløsebønderne det godt i sammenligning med andre landsbyer.
Jorden var meget frugtbar. De hjalp hinanden og tog fælles beslutninger om afgrødernes og dyrenes pasning. Hver bonde havde en privat tofte til grøntsager og frugt. På et tidspunkt blev bønderne enige om at øye (øge/gøre større) de private tofter, og heraf kommer navnet Toftøjevej.
Fra en retsprotokol i 1632 har vi nogle herlige vidneudsagn om et drikkegilde i Vanløse, der endte i et slagsmål. Det udviklede sig, fordi nogle karle fra Husum blandede sig i tvisten, der strakte sig over flere dage.
Ud over bønder og deres familier var indbyggerne karle, piger og håndværkere. I 1780 trak 14 bønder lod om Vanløses jord (se tur 5). Efter udskiftningen blev kun 3 af bønderne boende på de gamle gårde i Vanløse by. De øvrige bønder udflyttede gårdene ved at rive dem ned og genopføre dem på deres nye plads ude på markerne. Indbyggerantallet var ca. 100 personer. Toftøjevej 1A og 1B, 21, 27B og 31B er de eneste huse, der har rødder i den gamle landsby.
Gå ned ad Lyngholmvej til Tyborøn Allé.
På højre side af vejen ved hjørnet Tyborøn Allé – Fossgårdsvej ligger den sidste længe af Fossgaarden, der var udflyttergård nr. 4.
Kryds Jyllingevej. Brug evt. gangbroen ved stationen.
På hjørnet af Tybjergvej – Selsøvej lå udflyttergård nr. 5 -Vanløsegård, senere kaldet Jochumsens gård. Det stråtækte stuehus eksisterer stadig.
Gå tilbage til Jyllingevej og kryds den.
På hjørnet af Jyllingevej og Ålekistevej finder vi Vanløses medborgerhus “Lindersvold”. Det oprindelige “Lindersvold” er fra 1924 og var restaurant.
Der har også været selskabslokaler og danseskole.
Ved ejerskiftet i 1960 fik stedet navnet “Moulin Rouge”. I 1971 blev navnet ændret til “After Eight” (diskotek). I 1977 skiftedes navn til “Griffen”, og det var stadigvæk diskotek.
“Griffen” kom på tvangsauktion i 1987 og blev købt af Københavns kommune.
I 1991 blev stedet indviet som Københavns 11. medborgerhus, og navnet blev “Lindersvold”. Nu er stedet et åbent mødested for Vanløses borgere. Gå derind og få en folder – der er ganske sikkert noget af interesse.
Kryds Ålekistevej og gå de få skridt til Vanløse Kirke. Tilblivelsen af denne kirke et godt bevis på, hvordan spekulanter arbejdede. I 1899 købte et konsortium Bygården (udflyttergård nr. 10). Det vil i dag sige området mellem Jernbane Allé – Jyllingevej – Ålekistevej – Veras Allé og Klingseyvej.
Konsortiet lavede planer for udstykningen af villagrunde, men de overholdt ikke selv deres regler – for at sige det mildt. Nogle af køberne var vrede.
For at gyde olie på vandene tilbød konsortiet præsten i Brønshøj en gratis byggegrund på ca. 2.200 m² til bygning af en kirke og præstebolig.
Konsortiet satte meget stramme tidsbestemmelser for byggeriets start – ellers ville tilbudet bortfalde. Sognepræsten i Brønshøj, der også var præst for Vanløse, og hans søn, der var præst i Rødovre, gjorde sammen med den lokale befolkning et stort arbejde. Man følte, at det var uholdbart, at der ikke var en kirke i Vanløse på grund af det stigende indbyggertal.
Kirkens arkitekt hed J. Magdahl Nielsen. Byggesummen var 53.000 kr., dog uden inventar og klokke. Staten gav 30.000 kr. og det lykkedes at indsamle det manglende beløb, så kirken kunne indvies den 1. august 1909. Det vil føre for vidt at beskrive kirkens historie her. Blot kan nævnes, at kirken blev restaureret i 1984. Gå ind en dag, hvor kirken er åben, og se de smukke glasmosaikruder, skabt af Arne Haugen Sørensen.
I sognehuset fra 1975 ved siden af kirken holder bl.a. FDF til.
Lige over for kirken ligger Vanløse Børne- og Ungdomscenter med ungdomsklub og fritidshjem. Bag kirken ligger præstegården fra 1906, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen.
Hvor Børglumvej og Herlufsholmsvej mødes, ligger et hus, der i dag fungerer som selskabslokaler. Huset har haft en lidt omtumlet historie. Under besættelsen i 1940-45 var det DNSAP’s (det danske nazistparti) hovedkvarter i Vanløse. Efter krigen var der i mange år danseskole.
Fortsæt nu ned ad Ålekistevej. Med den trafik, man i dag oplever her, er det nok svært at forestille sig, at Ålekistevej for et halvt hundrede år siden var indrammet af grøfter, træer og høje hække.
Mellem Klitmøllervej og Lønstrupvej ligger Vanløse Skole. Omkring 1900 steg befolkningstilvæksten, og der blev behov for en større skole for alle byens børn. Vanløse Skole startede med en barak på hjørnet af Klitmøllervej – Ålekistevej. I 1915 blev den første rigtige skolebygning opført. Det er sydfløjen ud mod Lønstrupvej.
Børnetallet steg fortsat kraftigt, og i 1925 blev Vanløse Skole udbygget. En meget moderne skole med faglokaler, to gymnastiksale og med inspektør- og skolebetjentbolig.
Vanløse Skole var i 1920erne foregangsskole i moderne pædagogiske tanker. Skolen fik tilladelse til at oprette nogle forsøgsklasser, hvor eleverne fik undervisning under en dengang meget friere undervisningsform.
Forsøget vakte opsigt, ikke bare her i landet, men i flere lande i Europa.
Dette forsøg, der desværre blev standset efter 4 år, er forløber for den pædagogik, som fik indpas en menneskealder senere.
Elevtallet steg og steg de næste 25 år. Man har været oppe på over 2.000 elever. I sådanne perioder måtte alle lokaler tages i brug, såsom badekælder, omklædningsrum m.m.
I slutningen af 2. verdenskrig blev skolen brugt til tyske flygtninge. Undervisningen måtte foregå i forskellige lokaler i bydelen.
udført af billedhuggeren Tove Olafsson (1909-1992).
Groa er en nordisk jættekvinde. Skulturen blev opstillet i 1963.
Da man kom tilbage til skolen, blev der indrettet et smukt haveanlæg ud mod Ålekistevej.
Nu eksploderede børnetallet. På skolens boldbane måtte man bygge 3 pavilloner med 7 klasseværelser og gymnastiksal. I loftsrummet i sydfløjen blev der indrettet klasseværelser, lægeværelse og tandklinik. I 1955 var der 12 1. klasser, i alt 75 klasser på skolen og 72 lærere.
Man kan godt gå ind i skolegården og derved få et indtryk af skolen. Læg mærke til mindetavlen på den sydlige fløjs mur.
Mellem Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, på Lønstrupvej 5, ligger sportshallen “Hyltebjerghallen”.
Gå ad Ålekistevej til Hanstholmvej 10.
Gå ind i Hyltebjerg Skoles gård. Ud fra beskrivelsen af den overbefolkede Vanløse Skole er det vist nemt at forstå, at der i november 1956 vandrede 438 elever i festoptog fra Vanløse Skole til en skole under opførelse. Byggeriet var forsinket, så der var kun 10 klasseværelser, en gymnastiksal og et fugtigt rum til kontor. Der var intet lærerværelse. Skolegården var næsten livsfarlig til at begynde med, da den også var byggeplads.
I 3 år lå byggeriet stille, og nogle elever måtte sendes tilbage til Vanløse Skole. I 1958 havde man 500 elever i de samme lokaler. I 5 år stod byggeriet på, før alle lokaler var færdige. Året efter blev svømmehallen færdig.
Læg mærke til det smukke relief med bl.a. kvanplanten på fløjen til højre for indgangen – det er er udført af Luckow Nielsen. Skolen har udviklet en moderne pædagogik, selv da der var kaotiske fysiske rammer. Skolen har tradition for et meget fint forældre-skolesamarbejde.
Gå hen ad Hvidbjergvej og fortsæt ad Hirtshalsvej, bag om Vanløse Skole. I området mellem Vanløse Byvej og Klitmøllervej ligger Vanløse Idrætspark. Anlægget ejes af Københavns kommune. Det blev taget i brug i 1946 og omlagt i 1971 i forbindelse med byggeriet af Lønstrupgård. Den nye tribune med klublokaler blev indviet i 1971.
Her har Vanløse Idrætsforening V.I.F. til huse. Klubben er grundlagt i 1921 og er en meget aktiv fodboldklub med mange hold. Der findes hold for drenge, piger, mænd, kvinder, seniorer og elite. I en række år havde den kun baner på Damhusengen og i en periode spillede den i Vigerslevparken i Valby. I dag bruger klubben både idrætsanlægget og engen.
De små lejligheder var overbefolkede, fordi der mest var familier med mange børn. Til gengæld havde børnene masser af grønne områder at boltre sig på. Først efter 50 år begyndte nedrivningen i etaper. De sidste bygninger blev revet ned i 1972.
På det område, der indrammes af Hirtshalsvej, Hanstholmvej, Tyborøn Allé, Vanløse Byvej og idrætsparkens tribune, lå de nu nedrevne husvildebarakker. Skraveringen på kortet viser området.
Under 1. verdenskrig 1914-18 var der stor bolignød. Københavns kommune byggede ‘Bolignødsbebyggelser’ eller husvildebarakker forskellige steder i København.
Det var meningen, at disse bygninger af træ kun skulle stå få år, mens andet og bedre byggeri blev opført.
Men tiden gik. “Barakkerne”, som folk almindeligvis sagde, blev mangelfuldt vedligeholdt, og de kom til at se slidte ud.
Størstedelen af området er i dag bebygget med et socialt boligbyggeri, “Lønstrupgård”. Komplekset indrammer en stor lys og grøn gård med legepladser, børneinstitutioner og mange beboervenlige faciliteter.
Gå mod Ålekistevej ad Klitmøllervej. I nr. 8 har Københavns Kommunes fritidshjem og ungdomsklub “Lønstrupgård” lokaler.