Skip to content

Turen går fra Vanløse Station og tilbage igen

Vi begynder syd for Vanløse Station. Den kan man læse om i tur 3.

Jernbanecaféen
Jernbanecaféen

 

Lige overfor stationen, der hvor Superbrugsen nu ligger, lå der fra 1898 en restaurant, som hed “Jernbanecaféen” – også kaldet “Jernstangen”.

Den havde også selskabslokaler, og det var stedet, hvor foreninger holdt møder – og danseskoler holdt afdansningsbal. Børn gik i skole her i 1945, mens skolerne var flygtningelejre.
Jernbanecaféen blev revet ned ca. 1965.

Gå hen mod biografen. Den store gule bygning “Vanløse Kulturcenter” stod klar til åbning i 1961 med biograf, bibliotek, forsamlingshus og fritidsklub.

 

På denne grund var der før i tiden sporvognsendestation.

Linie 14 i "Sløjfen"
Linie 14 i “Sløjfen”

Lidt om den trafikale situation syd for Vanløse station. Fra omkring 1900 skulle der mere end en jernbane- holdeplads til at betjene de byfolk, der havde bygget hus i Vanløse.

I 1903 blev der på privat initiativ oprettet en omnibuslinje fra Smallegade ad Finsensvej til Jernbane Allé med stop ved “Vandløsehus”.

Hesteomnibussen
Hesteomnibussen

Omnibussen blev trukket af 2 heste, men da vejen ved overgangen ved Grøndalsåen var meget bakket, blev der stationeret en mand med en tredje hest i et lille skur ved åen. Hesten skulle hjælpe til med at få vognen op ad bakkerne.


 

Broen over åen var en gammel mør træbro, kaldet “Bogholderbroen”. Vejen var en jordvej, som ofte blev mudret, og omnibussen primitiv, så den halve times kørsel var ikke behagelig for passagererne.

Jernbane Allé 'op ad bakken'
Jernbane Allé ‘op ad bakken’


'Todækkeren' Linie 17
‘Todækkeren’ Linie 17

I 1914 blev den første elektriske sporvogn ført igennem til Vanløse ad Peter Bangsvej og videre ad et sporareal – dér hvor vi nu finder Sønderjyllands Allé. Den var 2-etages og fik endestation i en såkaldt ‘sløjfe’ på den grund, hvor biografbygningen nu ligger.

Dermed var der sporvejsforbindelse til Rådhuspladsen via Frederiksberg Sporveje. Sporvognssløjfen var i brug indtil 1936, og så begynder den historie, som gav grunden navnet “Tornerosegrunden”.

Vanløses befolkning var vokset fra 9.000 i 1920 til 40.000 i 1936. Vanløse bibliotek i en 3-værelses lejlighed på Jyllingevej fra 1925 og Vanløses gamle biograf i Jernbane Allé med ca. 300 pladser led begge af pladsmangel, så hvorfor ikke bygge et ‘kulturhus’ på denne grund.

I 1937 udarbejdede arkitekt Houmøller Klemmensen byggeplaner for biograf og bibliotek. Besættelsen og byggestop udsatte byggeriet, og grunden lå forsømt hen til længe efter krigen. Den blev en tid brugt til minigolfbane.

Men i 1952 var Vanløseborgernes tålmodighed slut. Nu skulle der et større bibliotek til. Foruden biograf skulle bygningen nu også rumme forsamlingshus og en ungdomsklub, som foreningen “Vanløse Kulturgård”, stiftet i 1948, havde taget initiativ til.

Borgerrepræsentationen og borgmestre var tunge at danse med, dengang var økonomien også stram. Debatten kom i gang i Vanløse Folkeblad, og den blev meget langvarig og vedholdende. Alligevel gik der år, før det store hus endelig stod klar i 1961. “Tornerosegrunden” var vækket!

bronzefigur "Fløjtespillende satyrdreng"
“Fløjtespillende satyrdreng”

Drej vil venstre ved Lindehøjen.

Ved indgangen til forsamlingshuset står en bronzefigur “Fløjtespillende satyrdreng”, en kopi af en antik statue fra ca. 300 f.Kr.

Har man ikke set den før – et andet sted? Jo måske, tidligere var den en del af Ørstedsparkens antikke statuesamling. Så blev den i 1972 flyttet til Vanløse, og nu står satyrdrengen lidt ensomt og forsøger at trylle lidt skovstemning frem.

 

Inde i forsamlingshusets store sal hænger 2 af oprindelig 3 malerier, som Henry Heerup har malet til Vanløse Forsamlingshus. Det tredje blev desværre stjålet for nogle år siden.

Fortsæt ad Lindehøjen forbi de 4 gamle lindetræer til Bogholder Allé. På hjørnet ligger et af Vanløses ældste huse

En bogholder ved Københavns Fattigvæsen Henning August købte i 1808 udflyttergården “Hyltegård”. Han opførte en ny imponerende hovedbygning i empirestil og anlagde en smuk park med en dam.

Bogholdergården
Bogholdergården

Bogholdergården
Bogholdergården, mens der stadig var altan på facaden

Bogholder August og hans søn købte 2 andre udflyttergårde “Hulegården” og “Skrædergården”, så ejendommen blev en af de største i Vanløse, 127 tønder land. Derefter blev Bogholder Allé anlagt som privat tilkørselsvej til Ålekistevej – i 1834.

Bogholdergården har næsten bevaret sin oprindelige skikkelse gennem de mange år og ejerskifter. Havestuen blev dog opført noget senere. Den hviler på et fundament af kampesten fra den gamle “Hyltegård”. Det fortælles, at der i gamle dage var en underjordisk gang fra huset med udgang længere oppe ad Bogholder Allé efter apoteket. Meget bekvemt og romantisk med sådan en løngang.
Den franske maler Paul Gauguin har boet i Bogholdergården under et af sine korte ophold i Danmark i forrige århundrede.

Der eksisterer stadig 2 af Bogholdergårdens udlænger (fra omkring 1900). Den ene ligger for enden af vejen ved vendepladsen i nr. 3. Den blev indtil for få år siden brugt til kartoffellager.

Grønbakken 10
Grønbakken 10

Den anden udlænge ligger på Grønbakken 10. Måske anvendt til lade eller hestestald, for under en ombygning mange år senere dryssede der avner ned fra loftet. Fra 1922 og op i 30erne var der hvidtølsbryggeri og sodavandsfabrik i ejendommen.

Huset “Lykkebo” på Bogholder Allé i nr. 6 blev opført af dyrehandler Hagenbech. Huset havde i nogle år en udendørs voliere med eksotiske fugle.

Når man står på vejen med ryggen til Bogholdergården, befinder man sig på den gamle gårdsplads. Overfor ligger et bindingsværkshus fra 1920. Sådanne huse kan findes andre steder i Vanløse, så det ser ud til, at arkitekt E. O. Petersen har haft succes med sin hustype.
Gå op ad Bogholder Allé. Læg mærke til, hvor flot Hyltebjerg Kirke (se tur 5) ligger placeret for enden af vejen. Kryds Jernbane Allé.

På hjørnet, hvor apoteket nu ligger, var der før et af Vanløses små fristeder, Traktørsted “Marielyst” hed det. At det senere skiftede navn til “Teatercaféen” skyldtes nok, at “Biografteatret” i 1923 var blevet dets nabo.

Traktørstedet "Marielyst"
Traktørstedet “Marielyst”

 

Bogholder Allé med træer
Bogholder Allé med træer

Den gamle biografbygning anvendes nu af frikirken Betlehem (se tur 6). Alle de gamle allétræer på Bogholder Allé er for længst væk. Af de gamle huse – ofte med både bolig og erhverv – er kun få tilbage.

Over for Kastanie Allé ligger i dag en stor gul industriejendom. Brdr. Stefansen ejede og byggede tidligere på denne grund og nabogrunden. Her fremstillede og reparerede de radiobiler, karruseller osv. til deres forlystelser på “Bakken” og i “Damhustivoli”.

På Bogholder Allé 51 og hen ad Tornestykket ligger en kædehusrække fra 1944. I disse genbrugstider er det interessant at vide, at denne bebyggelse er opført af materialer fra saneringen af det gamle Borgergadekvarter i den indre by.

Tornestykket
Tornestykket

I huset på hjørnet af Tornestykket og Bogholder Allé var tidligere Vanløses politivagt. Nu er der vuggestuen “Børnehjørnet”. Efter nogle år uden lokal politistation, er der igen en nærpolitistation i Vanløse. En tid lå den på Hyltebjerg Allé 43, nu ligger den på hjørnet af Jyllingevej og Jernbane Allé.

For enden af Bogholder Allé på højre hjørne ved Ålekistevej hedder hjørneejendommen “Møllegården”. Tilbage i 1892 blev der på dette sted bygget en mølle og et bageri.

Indgangen til Møllekroen
Indgangen til Møllekroen

Møllen kan ikke have været i brug ret længe, for allerede i 1905 lå “Møllekroen” på stedet. Kroen var et rigtigt forlystelsessted med karruseller og gynger, og når cirkus kom til Vanløse, var det her, de rejste teltet. Møllen er forlængst væk, men navnet blev.

Gå til højre ad Ålekistevej hen mod Veras Allé. Undervejs passerer man Vanløse Skole (omtalt i tur 1). På hjørnet af Ålekistevej og Klingseyvej er der gjort et af de få arkæologiske fund i Vanløse – en flintøkse. Der er nu heller ikke foretaget arkæologiske udgravninger. Der har formentlig været boplads i stenalderen i det godt beliggende område ved sø og vandløb, og at landsbyen Vanløse er meget gammel, kan man se af endelsen ‘-løse’, som man ved er blandt de allerældste landsbybetegnelser.

På hjørnet ved Veras Allé havde Vanløse Kirke menighedshus fra 1925 til midt i 1970erne. Nu er der plejecentret “Verahus”, bygget i 1997.
I nabohuset ligger “Veracentret”, der er et aktivitetshus for pensionister.

Verahus
Verahus


Veracentret
Veracentret

“Veracentret” er en selvejende institution med tilknytning til Vanløse Sogns Menighedspleje. Huset er bygget i 1934, og var oprindelig en bolsjefabrik med fabrikation i stueetagen og fabrikantens bolig på første sal. Det er smukt ombygget og restaureret.

Gå videre ad Veras Allé, læg mærke til de gamle smukke huse, mange med navne og årstal. Både Veras Allé og Klingseyvej er blandt de første i Vanløse, der blev bebygget med villaer. Også træerne er fra den tid. Klingseyvej blev anlagt i 1780erne for at de udflyttede gårde kunne få forbindelse til “Lampevej”, nu Finsensvej, og ind til København.

Den hed først Skrædervej efter en af udflyttergårdene, men da udstykningen og byggeriet tog fat, blev den navngivet efter en bygningsinspektør i 1893. Oprindelig fortsatte vejen lige ud i Jernbane Allé, men da Frederikssundbanen blev anlagt i 1878, blev vejen skåret fra og ender nu i en gangsti til Jernbane Allé.

Tegning af Klingseyvej
Klingseyvej


Det hvide Hus
Det hvide Hus

Når man går ned ad Klingseyvej, passerer man mange fine gamle huse, blandt andre “Det hvide Hus” fra 1898. Det er opført af en gærhandler, der med sin store familie flyttede ud fra byen til landlige omgivelser.


Klingseyvej 13 – “Villa Marie Ro” blev i 1903 indrettet som jernbanebrevsamlingssted. Mere om ‘Postens’ historie i tur 3.

For enden af Klingseyvej, hvor stien slår et knæk for at komme uden om huset, ligger børnehaven “Valborg”.

Det første 'posthus'
Det første ‘posthus’


 

Huset var tidligere Socialdemokratisk Ungdomshjem med mange aktiviteter for børn og unge, DSU og DUI. Muren over for “Valborg” er festligt smykket med en stor hval og mange små fisk, malet i 1992 af Tom Allan Olsen, Mette Vesterby Thomsen og Helle Lerke til glæde for de mange, der bruger stien for at komme til Jernbane Allé og Vanløse Station.

Back To Top