Fra Vanløse Station til Adventskirken
Vanløse Station er det trafikale knudepunkt i bydelen.
Frederikssundbanen, som i 1879 var blevet ført i en stor bue gennem Vanløse, havde dengang ingen holdeplads her, for hvem skulle dog stå af eller på i det afsides hul, som Vanløse dengang var.
Da udstykningen begyndte, søgte ejeren af Bogholdergården (se tur 2) at få oprettet en station, men fik afslag.
Grundejerne tog da sagen op, men hvor skulle stationen ligge? Ved Jernbane Allé eller Ålekistevej? – Der blev strid om beliggenheden og det delte borgerne i to lejre. Det blev Jernbane Allé, der gik af med sejren, og i 1898 blev der åbnet et billetsalgssted på størrelse med et kolonihavehus.
Senere kom der holdeplads, og det blev hurtigt til den station på Frederikssundbanen, der havde den største trafik.
S-toget fra Frederiksberg kom til Vanløse i 1934 – og i 1939 blev Frederikssundbanen, hvor der fortsat blev kørt med damptog, ført over Jernbane Allé på en viadukt. Indtil da havde der været bomme i jernbaneoverskæringen i Jernbane Allé. Den nuværende stationsbygning stod færdig i 1941.
Nu er buslinjerne 21-29 lagt om ad stationen, og der er skabt gode trafikale forbindelser. Bus 29 er en gammel linje, oprindelig hed den ‘Linie 19’. Fra 1936 blev den ført videre fra Frederiksberg til en endestation lige overfor Vanløse Station. Den kan ses endnu, det er P-pladsen bag det nuværende stoppested. I mange år lå der her fire små dagligvarebutikker, som trivedes godt indtil supermarkedernes indtog.
På hjørnet over for stationen ligger “Vandløsehus” fra 1901. En imponerende bygning, som længe kunne ses vidt omkring.
Læg mærke til det karakteristiske karnaptårn, der tidligere også havde spir. Her blev Vanløses første rigtige postkontor indrettet i 1909.
I 1933 flyttede postkontoret til Bratskovvej 36 i den nyopførte bankbygning, for endelig at få sit eget hus i 1958 – på Jyllingevej 48.
I mellemkrigsårene blev området mellem jernbanen, Jernbane Allé, Jyllingevej og Grøndalsparken stort set udbygget som villaområde. Efter at have været guldbryllupskvarter er der nu mange børnefamilier igen.
Gå til højre ad Vanløse Allé langs stationens mur. I 1995 blev den graffiti-udsmykket i samarbejde mellem DSB-SSP og en ungdomsskole. Muren havde i mange år været et trist gråt syn.
Ved ‘knækket’ Vanløse Allé og Apollovej lå der tidligere – fra 1905 – et benzindepot, som tyske soldater bevogtede dag og nat under besættelsen i 1940-45. En morgen i februar 1945 foretog BOPA en sabotage mod depotet, og beboerne i området hørte skudsalver og kuglerne peb om ørerne.
Desværre blev en frihedskæmper dræbt, og i mange år efter kunne man på årsdagen se en blomsterbuket på stedet, hvor han faldt. De Vanløseborgere, der faldt i kampen for Danmarks frihed, er mindet på en plade i bibliotekets trappeopgang.
På den anden side af Vanløse Allé bag buschaufførernes pavillon lå der til langt op i 1950erne et lille gartneri med udsalg. Et af de sidste spor af, at Vanløse i 1880erne blev udstykket til mange gartnerier.
Vanløse Allé fortsætter ligeud, men det kan være svært at se i dag, for en buschaufførernes pavillon spærrer for den direkte linje, så fortsæt ad Apollovej.
Apollovej har en allé af gamle og nye akacietræer. De gamle træer har så ustyrlige rødder, at de brækker cykelstiens asfalt op hvert år, så mon ikke de efterhånden bliver udskiftet med unge træer med knapt så aggressive rødder.
Apollovej med omliggende små privatveje blev udstykket i 1914 med rimelige købsvilkår, som tiltrak håndværkere og funktionærer, især fra Frederiksberg. Det var billige grunde, fordi Vanløse på det tidspunkt ikke var et attraktivt sted. Først blev der bygget sommerhuse med nyttehaver, og efterhånden som vejene blev anlagt, kloakker, vand og el installeret, kom helårshusene. De fleste i 1930erne. Enkelte steder kan man ane, at de oprindelige sommerhuse er ombygget til helårshuse.
Læg vejen om ad Jupitervej. Hvor den svinger, ligger et ubebygget område, som stadig bruges til nyttehaver for grundejerforeningens medlemmer.
Det er ikke en byggegrund, men et område, som grundejerforeningen i 1930 mageskiftede med DSB for nogle parceller ved Grøndalsparken, som DSB skulle bruge til bygningen af jernbaneviadukterne over Grøndals Parkvej i 1930-32. Grøndals Parkvej kunne derefter føres igennem til Jernbane Allé.
Ved Kilholmvej går man til højre og når Grøndals Parkvej.
I en del af Grøndalsparken foregår nu det store arbejde med anlæg af Flintholm Station i forbindelse med etableringen af Metroen til Vanløse og Ringbanelinjen Hellerup-Ny Ellebjerg.
Hele Grøndalsparken strækker sig fra Damhussøen til Borups Allé. I parken er der høje, gamle træer, og terrænet er stærkt skrånende. I parkdelen hen mod volden, som bærer C. F. Richs Vej over jernbanen, ligger en lang lige asfalteret sti, beregnet til rulleskøjteløb.
I øvrigt ligger Grøndalsåen rørlagt under Grøndalsparken og under stien. Åen går fra Damhussøen via Ladegårdsåen til Peblingesøen (se tur 5). ‘Voldgravene’ i parken er gamle grøfter som på Damhusengen. Desværre mistede parken en fin kælkebakke, da Grøndals Parkvej blev udvidet til Ringvej 2 i 1960erne.
Ved det femstjernede vejkryds ligger Randbølvej. For enden af vejen ses Adventskirken.
Gå op ad Randbølvej. På venstre hånd ligger fritidshjemmet “Akacielunden”, opført 1994. Derefter en fjernvarmevekslerstation.
Disse 2 områder var oprindelig Katrinedals Skoles skolehaver. Skolehaven havde foruden haverne til børn noget for den tid så avanceret som forskellige naturtyper -skov-sø-hede- samt en pavillon, der kunne bruges til undervisning om sommeren.
Katrinedals Skole blev bygget i 1934, som den anden af Vanløses skoler. Arkitekt Kaj Gottlob tegnede den meget smukke aulaskole, en nydannelse inden for skolebyggeri.
Gå indenfor og se, hvor elegant skolegårdene er anlagt med 2 store gårde for piger og drenge og i midten den cirkelrunde gård -Solgården – for de små elever, skærmet af beplantede mure. I solgården står endnu det store solur, som viste skoledagens timer.
Hovedbygningen vender klasselokalerne mod syd, så lyset kan trænge ind og oplyse!
Aulaen er i år 2000 ombygget og indrettet til “Det pædagogiske servicecenter” for at imødekomme de nye undervisningsformer.
Lidt om skolens historie. –
Den første skoleinspektør Margrethe Petersen var en foregangskvinde for de nyeste pædagogiske tanker. Skolen var blandt de første, der indførte læsestue, skolehaver og lejrskole.
I begyndelsen af 1945 blev skolen inddraget til flygtningelejr og i flere måneder foregik undervisningen i kældre, kroer, kirker og biografer. Lærerne cyklede fra sted til sted, så det gav nogle ekstra lange frikvarterer for eleverne.
I 1946 blev der uro om skolen. Den nye inspektør Inger Merete Nordentoft fik et barn. Hun var ugift.
Det gav anledning til en stormfuld offentlig debat – også i Folketinget. Sagen endte med, at hun blev i sin stilling, og de forældre og lærere, som var modstandere, blev lovet deres egen ny skole. I et par år var skolen delt i 2, indtil byggeriet af den nye skole – Rødkilde Skole – var færdigt.
I. M. Nordentoft var som sin forgænger en pædagogisk nytænker. Opdragelse til demokrati var hendes mål.
I 1952-58 gennemførtes forsøg med bl.a. udelt skole, emneundervisning på tværs af faggrænser og ekskursioner. Skolen har fortsat de gode traditioner for engagement og visioner.
Vi fortsætter ad Randbølvej. Først passeres skolens gamle inspektørbolig, som nu er fritidshjem. Så kommer plejecentret “Bonderupgård” fra 1963 og ombygget i 1999-2000. I nr. 65 er Adventskirkens Børnegård fra 1955 – begge bygget på initiativ fra Adventskirken, som har sin særlige historie.
I 1938 startede en kirkelig bevægelse, der kaldte sig “Kirkens sag – ungdommens sag”, og målet var en ungdommens kirke i Vanløse. De unge gik i gang med at skaffe penge, men besættelsen forsinkede planerne, så der blev først opført en lille barakkirke, som var i brug indtil 1944, da Adventskirken endelig blev indviet.
Arkitekt var Erik Møller, der var kendt for sammen med Arne Jacobsen at være i gang med det meget monumentale byggeri, Århus Rådhus.
Kirken var for den tid meget moderne, og det var ikke alle sognets beboere, der med det samme kunne se det smukke i den nye kirke.
Nu ligger den med sine fine placering synlig fra 4 store veje som en lille ø i det stærkt trafikerede kryds ved Jyllingevejs begyndelse.