Børneviser
Børnelærdom -“Nord og syd og øst og vest”
at synge med et Barn paa Skødet
– Musik: Knudåge Riisager, tekst: Mogens Lorentzen.
Nord og Syd og Øst og Vest er allevegne hen.
Naar i Vesterhavet
Solen er begravet,
Staar den op i Østersø den næste Dag igen.
Hveden er en Vigtigpeter, skaldet, tæt og tyk.
Havremandens Klokker
ringer naar han rokker.
Rug har ikke nær saa lang og flot Paryk som Byg.
Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag . . . mon
ikke vi skal bruge
denne hele Uge
for at sove rigtig længe Søndag Morgenstund?
Januar og Februar og Marts, April og Maj;
Først i Juni kommer
Søndenvind og Sommer.
Fra Sankt Hans gaar Dagene igen den korte Vej.
Juli og August og saa staar Marken tung og gul.
Bagenfor September,
Oktober og November
Kommer allersidst December, og saa er det Jul!
– også fra Børneviser
“Brevet”
En Mand fik Pen, Papir og Blæk
og skrev den hele Aften væk
og da hans Brev til slut var slut
han stopped det i Konvolut
og limede den til og skrev
Adressen paa det tykke Brev;
Frimærke fik det ogsaa med;
det eneste han glæmte – for det er nogen slem til –
det var at faa det sendt af Sted!
“Se dig for”
Folk som gaar paa Gaden mellem Bilerne og sover,
skynder sig men ved det ikke med at bli’ kørt over!
Mor Danmark (1937)
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Der er et land, som dårligt kan bli´ meget mindre …
dog synes det os stort og milevidt:
Som grønne somre følger efter hvide vintre,
så skifter spøg med alvor, barsk med blidt;
der er en fin kontrast i Skagens strande
og Dyrehavens bøgepragt.
Og derfor har det land blandt alle lande
for os, som kender det, en egen magt.
Mor Danmark!
Der er et sprog, det mildeste imellem mange,
og dog står det os ganske særlig nær:
fra børn af kendte vi dets labyrint af gange,
som unge fandt vi hjertets mæle her;
og et og andet kan vel findes skrevet
i uforgængelighedens bog,
som da det først var groet frem og levet,
blev tænkt og formet i dit milde sprog…
Mor Danmark!
Der er et folk… nå, lad os bare ikke prale
af hvad vi er… lad andre fælde dom.
Dog tør det siges, lavmælt i fortrolig tale,
at aldrig glemte vi, hvorfra vi kom
. Og når vi tænker med taknemmeligt hjerte
på Nordens Arkipelagos,
og når vi altid længes hjem, så er det,
fordi vi husker, du var god ved os…
Mor Danmark!
I Dansk Biografisk Leksikon skriver Kaare Milthers:
” ‘Mor Danmark’ er ikke, som anført, skrevet under besættelsen, men til en indvielse af Den danske Klub i London i 1937. Mogens Lorentzen fortalte mig i 1941 historien om tilblivelsen: Han havde udført vægdekorationer til klubben. Thorvald Stauning skulle være hovedtaler ved indvielsen. Aftenen inden foranledigede Stauning et meget festligt lag. Da Mogens ud på de små timer kom op på sit værelse, kom han i tanke om at han selv også skulle holde tale. En tale følte han sig dog under omstændighederne ikke i stand til at forberede, men skrive vers kunne han altid – og det blev så til ‘Mor Danmark’. Staunings fysik var derimod legendarisk.”
Juletræet med sin pynt
Juletræet med sin pynt
venter på vi får begyndt. Aldrig har det vær’t så grønt,
aldrig har det vær’t så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.
– og sidste vers lyder
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.
Klik på Tono-pladen
fra 1943 og hør
Mogens Lorentzen
læse “Juletræet.
Citat: Blogger Jens P – skriver på nettet op til jul 2008.
I denne måned er der grund til at mindes Mogens Lorentzen, – for det er ham, der har skrevet den eneste julesang, hvor det overtroiske (nisser, jesusbarn og julemand) er blevet skiftet ud med poesi.
Jeg vil citere det sidste vers af Juletræet med dets pynt,- fordi det er den bedste beskrivelse af julens egentlige budskab, der findes på dansk.