Det var i Flintholm
It-arkivar Helga Mohr,
Frederiksberg Stadsarkiv
Kvarteret omkring Flintholm har sin egen historie.
Her lå lystgården Flintholm, som senere blev til et lazaret. Med åbningen af den ny metrostation bliver Flintholm en travl og centralt placeret bydel på Frederiksberg.
Lige i nærheden af metrostationen Flintholm lå gården Flintholm. Gården fik sit navn efter bonden, Jacob Nielsen Flindt, som købte Flintholm i slutningen af 1700-tallet. Den lå i nærheden af gårde og landsteder som Godthåb, Grøndal og Lykkesholm.
Jacob Flindts gård var en beskeden gård med et stuehus, stald til 4 heste og 6 køer samt lade og jord. Knap halvtreds år senere i 1827 blev gårdens jorder solgt fra og lagt ind under Grøndal. Selve gården blev solgt som en lystgård sammen med en lille skov og en have til postkontrollør H. J. Grove.
Omkring 1900 har kunstneren, Janus Ridter, malet den lille idylliske akvarel af gården. Frederiksberg var på det tidspunkt kun bebygget fra Skt. Jørgens Sø og ud mod Pile Allé – Allégade – Falkoner Allé. Flintholm lå ved en jordvej langt ude på landet.
Nogle år før havde Frederiksberg Kommune købt Flintholm og bygget den om til lazaret eller hospital for epidemipatienter. Hospitalet bestod af selve gården, hvor der var 12 sengepladser, og to teltbarakker med i alt 40 pladser. Flintholm Hospital var beregnet til patienter, der for eksempel var syge af plettyfus, skarlagensfeber eller kopper. I 1917 var Frederiksberg hærget af skarlagensfeber, og nogle år senere sendte en koppeepidemi mange patienter til Flintholm.
Som tiden gik, blev Flintholm Hospital overflødigt. Flintholm Hospital blev kun brugt som reserve for epidemiafdelingen på Frederiksberg Hospital, som sammen med andre hospitaler efterhånden overtog plejen af epidemipatienterne. Det nærliggende Frederiksberg Gasværk havde brug for jorden. I 1945 blev hospitalet lukket, og gården revet ned.
Kilde:
Frederiksberg Bladet 20. januar 2004.
Artikel og billeder er venligst udlånt af Frederiksberg Stadsarkiv
Frederiksberg Stadsarkiv, på Rådhuset, rummer 16 kilometer kommunale forvaltnings-, institutions- og privatarkiver fra midten af 1700-tallet og op til vor tid, billeder, kort, tegninger og meget mere.
Der er åbent mandag-onsdag: 10-14, torsdag: 14-18 og fredag: 10-13.
Telefon: 38 21 21 49, E-mail: stadsarkiv@frederiksberg.dk.
Se også: www.frederiksberg.dk/stadsarkiv