Fra Vanløse lokalhistoriske Forenings
folder “Damhussøen rundt”
Damhussøen er dannet ved opdæmning af Harrestrup Å, den tidligere Ovre Å, og Grøndalsåen.
Hvornår dette skete, vides ikke med bestemthed, men i 1561 mageskiftede Frederik II med Københavns Universitet, således at universitetet fik retten til fiskeriet og rørhøstningen i søen.
Det er første gang, man træffer søens navn: Langevadsdam. Det nuværende navn, Damhussøen, fik den først ca. 1800.
Søen var blevet skabt som vandreservoir for København. Oprindeligt løb Grøndalsåen ud i Damhussøen. Det blev ændret, så vandet løb fra Damhussøen ind mod byen. Ved Bispeengen fik Grøndalsåen tilløb fra Lersøen og løb nu gennem Ladegårdsåen til Peblingesøen.
På kortet til højre ses Damhussøen i midten – som en del af det lange sump- og engområde, der fra nord strækker sig helt til Kalvebod Strand.
Teksten ved søen er Rödovre og kortet mangler helt Vanlöse. På den tid havde Vanløse hverken kirke eller station.
Dæmningerne
Omkring 1850 blev dæmningerne bygget større, og en ny anlagdes på tværs mellem Hyltebjerg Allé og Rødovre. Den blev kaldt tværvolden.
Dæmningernes sider mod søen blev stensat med flade sten og kløvede sten for at at forhindre udskridning. Vandet kunne nu hæves i søen til 29 fod, det svarer til 9,1 m. Flodemålet i søen er i dag 8 m.
Søen strakte sig dengang op til lidt nord for Jyllingevej. Med bygningen af tværvolden deltes søen i to dele. Den Damhussø, vi kender i dag, og bagsøen, som siden er blevet til Damhusengen.
Samtidig blev der gravet en bred kanal langs østsiden af bagsøen. Kanalen blev kaldt Kildeåen og skulle føre kildevand til Damhussøen.
Sluserne
På kortet til højre er søens linier indtegnet på et nyere kort. Søen havde to sluser, Vanløseslusen i søens østende ved Ålekistevej, og Kongeslusen i det sydvestlige hjørne ved Damhuskroen.
Den tredie sluse ved Kildeåen i den nordlige ende af søen er fra midten af 1800-tallet.
Klik på kortet til et stort kort med forklaring.
Kildeåen og Harrestrup Å
Billedet viser slusen, hvor Kildeåen løb ud i Damhussøen i dens nordlige ende. Billedet er fra omkring 1920. Kildeåens bund lå en del højere, end Harrestrup Å gør nu. Vandet kunne løbe direkte ud i søen.
På begge sider af Kildeåen blev gravet overfladevandsgrøfter, henholdsvis Vanløsegrøften og Rødovregrøften. Resterne af Vanløsegrøften findes stadig øst for dæmningen langs søen, dog uden rindende vand.
Foto efter gl. maleri
Vandet i Kildeåen kom fra borede kilder i Harrestrupådalen.
I 1940erne blev Harrestrup Å omlagt og ført uden om søen på dennes vestlige side. Samtidig blev åen uddybet, så overfladen nu lå dybere end Damhussøens overflade.
Man byggede derfor en pumpestation og Kildeåens direkte udløb i søen forsvandt.
Harrestrup Å fungerer som overløbsrende for kloaksystemet. Flisebelægningerne blev påbegyndt i 1959.
Lavningen, der om vinteren bruges som kælkebakke, for enden af Hyltebjerg Allé over imod pumpestationen og sejlklubben er rester af Kildeåløbet.
Vanløse sluse ved Ålekistevej
Ved Ålekistevej lå Vanløse sluse, som regulerede vandstanden i søen og mængden af vand til København. Der var gennem årene en stadig strid mellem Vanløsebønderne og de skiftende vandkommissioner om vandstandens højde i søen.
Maleri fra 1880
I 1656 findes en instruks om opsætning af et mærke, 118 sjællandske alen (37 m) nord for slusen. Dette mærke skulle vise, hvor højt vandet måtte stemmes.
Det hindrede ikke bønderne med Brønshøjpræsten Claus Pedersen Utterslev (Mule) – også omtalt som Claus Nielsen – i spidsen at øve sabotage mod slusen i 1677. Først med trussel om dødsstraf eller jern på Bremerholm ophørte dette uvæsen.
Ålekistehuset er nævnt i 1685, men var allerede på dette tidspunkt brøstfældigt, så det må have været ældre.
I dette hus skete i 1716 et røverisk overfald på opsynsmand Niels Pedersen og hans kone. Det blev begået af 4 Moskovitter, der lå indkvarteret på Fælleden.
Danmark var da indblandet i Den store Nordiske Krig og havde russiske hjælpesoldater. Disse 4 soldater pryglede opsynsmanden og hans kone og stjal alt, hvad de ejede og havde: 2 skjorter, 1 par bukser, 2 daler, 1 otting smør og tre brød.
På dette kort kan man se, at Ålekistehuset i dag ville ligge helt ude i vejarealerne. Grøndals Parkvej blev først anlagt ca. 1930. Den nuværende vejkant er markeret med rødt og Ålekistehusene med grønt.
Det sidste Ålekistehus blev revet ned i 1962.
I dag er der stadig en sluse under Ålekistevej, der regulerer søens vandstand.
Damhussøen som vandreservoir
Københavns Vandforsyning blev oprettet 1859 efter nogle slemme koleraepidemier midt i 1850erne. Vandforsyningen afløste forskellige vandkompagnier, som ikke havde magtet at forsyne den voksende by med tilstrækkeligt, rent vand.
Damhussøen blev af stor betydning som reservoir. Den blev uddybet til en gennemsnitsdybde på 2,82 m mod før 1,57 m. Bunden blev dækket med ler for at være vandtæt. Rummål var 6 mill. m³.
Efterhånden som vandværkerne i Islev, Thorsbro, Nybølle med flere blev bygget, mistede Damhussøen sin betydning som reservoir. I 1923 ophørte søen med denne funktion.
Den sidste industri, der fik vand fra Damhussøen, var papirfabrikken på Nørrebro.
I varme somre svinder søens vand en del. Nogle år først i 1900-tallet var søen helt udtørret.
Roskildevej, Bomhuset og Kongeslusen
På Chr. IV’s tid blev der anlagt en ny kongevej mellem Roskilde og København til brug for den kongelige familie og standspersoner. Vejen blev ført syd om Damhussøen. Området her var meget fugtigt og ofte oversvømmet, så vejen blev lagt på en dæmning og herved opnåede man tillige, at Damhussøen blev et bedre vandreservoir. Ved det sydvestlige hjørne af søen var en sluse, Kongeslusen, hvor igennem overskudsvand fra søen kunne løbe videre ud mod stranden.
Andre vejfarende måtte passere det sumpede område ved siden af kongevejen, så godt det lod sig gøre. For at forhindre uretmæssig brug af vejen ansatte kongen en bomvagt, der fik bolig i “Langevadsdamhuset” ved det sydvestlige hjørne af søen.
først i 1920’erne
I folkemunde blev navnet snart til “Damhuset” – og efterhånden fik Langevadsdam navn efter huset og blev til “Damhussøen”.
På billede ses forrest bomhuset, hvor der skulle betales for brug af landevejen, det ophørte først 1914. Bagved ses Damhuskroen, som allerede i 1757 havde kgl. bevilling som kro.
Dæmningen med Roskilde Landevej har været årsag til mange stridigheder og problemer. Hvem skulle betale for istandsættelser af sluse og dæmning – var det kongen, universitetet, København eller amterne? Et var sikkert, arbejdet blev næsten altid udført af bønder fra Københavns, Roskilde eller Tryggevælde amter. De leverede vogne og arbejdskraft, det gjaldt også, når søen skulle oprenses.
Søen og dens omgivelser ændres også i nutiden
I 1931 blev afgivet et areal til Roskildevejs udvidelse, og senere i 1962 gik det ud over den østlige ende, da Ålekistevej og Peter Bangsvej skulle udvides. Ved samme lejlighed blev bl.a. Ålekistehuset revet ned.
Tidligere var det muligt at få ret til at fiske og have båd i søen. Der var flere bådebroer – en af dem ses her på billedet.
Nu kan man få fisketilladelse gennem lystfiskerforeningerne og der må så fiskes fra 6 særligt afmærkede fiskepladser.
Sejlads på søen er nu kun tilladt for sejlklubben og kun i et afgrænset område.
Damhussøen og Damhusengen blev fredet i 1966.
I 1977 blev der gravet en hjælpekloak ned i bunden af Damhussøen langs med Peter Bangsvej. Ved den lejlighed forsvandt en par store rørskove, som var et godt ynglested for svømmefugle og tilholdssted for flere arter sangfugle. Der blev efterfølgende dannet et par nye øer, men rørskoven er aldrig vokset op igen.
Et hjørne af søen ved Damhuskroen blev for en del år siden fyldt op. Hensigten var at der skulle være busholdeplads. Det blev dog forpurret og i dag er det græsklædte område et yndet fuglefodringssted, hvor gæs og svaner selv sørger for græsklipningen.
Søen er et dejligt fristed for den omkringboende befolkning på alle årstider.
Når Damhussøen med års mellemrum fryser til, så isen kan bære, bliver søen indtaget af skøjteløbere.
Fakta omg Damhussøen og Damhusengen
Københavns Kommune ejer området.
Damhussøen og Damhusengen er på 85,7 ha og heraf udgør søen de 46 ha, svarende til en pæn stor bondegård.
Københavns Kommune har udgivet en pjece om Damhussøen og Damhusengen. I den fortælles også om dyre- og plantelivet i området.
Pjecen fås på biblioteket eller den kan downloades i pdf-format fra Københavns kommunes hjemmeside her.
