Af Svend Krøigaard (i 1996)
Vanløse er en gammel landsby, hvor gårdene lå langs med Damhussøen. Toftøjevej er den oprindelige landsbygade.
Vanløse er nævnt i pavebrevet til Absalon fra 1186, hvor det er skrevet: Huanloese. Før den tid har her også boet mennesker i mange, mange år. Det viser bl.a. fund af flintredskaber fra ældre Stenalder.
I 1779 fik Vanløses bønder, inspireret af Reventlows reformer, mulighed for at blive selvejere. Jorden, som før dyrkedes i fællesskab, blev ved lodkastning fordelt mellem dem. Antallet af gårde var 14.
Man anlagde Ålekistevej som en snorlige vej fra nord til syd og delte jorden på begge sider af vejen i 7 lige store lodder. Samtidig blev der anlagt andre veje, nævnt med de navne, som vi i dag benytter: Vanløse Byvej blev den nye adgangsvej til landsbyen, Klingseyvej og det stykke af Jyllingevej, som går fra Ålekistevej til Adventskirken. Denne vej brugtes som kørevej til Brønshøj, der dengang var kirke- og skoleby for Vanløse.
De udflyttede gårde (se udflytningskortet) fik navne efter de gamle marknavne eller efter gårdenes ejere. Her skal nævnes nogle af dem: Vanløsehøj, Skjulgård, Kirkegård, som lå på bakken op mod Brønshøj, hvor marken kaldtes Kirkebjerget, Bygården, Katrinedal, Hyltegård, senere kaldet Bogholdergården, Skrædergården, Søgården, Thorupgård, Fossgården og Jochumsens gård.
De store ændringer i bondesamfundet viste sig først i 1880erne, da et konsortium købte de 2 sydligste gårde fra Bogholdergården, der havde ejet dem. Arealerne mellem Ålekistevej, Grøndalsåen, Klingseyvej og Jernbane Allé blev udstykket og købt af håndværkere, handelsfolk og ikke mindst af gartnere, som søgte billigere jord end den, de ejede på Nørrebro og på Frederiksberg. Afstanden til byen var ikke så stor, at det betød noget for dem, når de skulle afsætte deres produkter på Københavns torve.
Frederikssundbanen blev indviet i 1879, dog uden holdeplads i Vanløse. I 1895 blev Vanløse Grundejerforening dannet, bl.a. med den opgave at kæmpe for at få en holdeplads ved Bogholdergården, og i 1898 lykkedes det.
Anlægget af stationen betød, at Vanløses tyngdepunkt nu blev flyttet fra landsbyen ved Toftøjevej til området omkring stationen.
Nu kom der ekstra gang i udstykningerne. Skjulhøjkvarteret udstykkedes i 1895. I begyndelsen af vort århundrede udstykkedes Bygårdens jorder.
Vanløse hørte dengang under Brønshøj-Rødovre sognekommune. Efterhånden som byudviklingen kom i gang og udbygning voksede stærkt med fabrikker og arbejderboliger, fik kommunen økonomiske problemer. Det medvirkede til, at kommunen var villig til at lade sig opsluge af Københavns kommune, der manglede arealer til hospital, kirkegårde m.m. Det endte med, at Brønshøj sogn blev indlemmet i Københavns kommune 1. januar 1901. Rødovre søgte at stå udenfor, og det lykkedes som bekendt.
Husene var meget forskellige, der manglede ordentlige byplaner. I nogle kvarterer blev bebyggelserne meget præget af en mærkelig blanding af små industrivirksomheder, etageejendomme og en mangfoldighed af forskellige hustyper.
Københavns kommune gør sig nu anstrengelser for at få bebyggelsen lidt mere ensartet, de små, gamle huse, der ligger indeklemt mellem nyere og højere bebyggelser, bliver efterhånden nedrevet og erstattet af etageejendomme. Tydeligst ses det i Bogholder Allé og Kastanie Allé. De store variationer i bebyggelsen er med til at gøre Vanløse til en spændende og forbavsende bydel at bo i, særlig hvis man har øje for de mange spændende detaljer, der findes.